South Australia

	Tempratuur uun °C, Rin of snä uun mm
	Efter: Vorlage:Bureau of Meteorology

Fluughuuwen Adelaide
Kliimadiagram
	Tempratuur uun °C, Rin of snä uun mm
	Efter: Vorlage:Bureau of Meteorology

Tekst üüb Fering

South Australia (Ütjspriik: [ˌsæɔθ əˈstræɪliə]; fering: Süüdaustraalien, ufkurting: SA) as en bundeslun faan Austraalien. Uun a uast leit Queensland, New South Wales, an Victoria. Uun a nuurd leit at Northern Territory an uun a waast leit Western Australia. At bundeslun hee 1.676.653 lidj (2016)^[1]. At hoodsteed faan't bundeslun as Adelaide.

Geografii[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Kliima[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Temperatüür an Rin uun Adelaide, South Australia

	Jan	Feb	Mar	Apr	Mei	Jün	Jül	Aug	Sep	Okt	Nof	Det
Max. Temp. (°C)	28,1	28,1	25,4	22,2	18,5	15,9	14,9	15,9	18,2	21,0	23,9	25,7	Ø	21,5
Min. Temp. (°C)	15,9	16,1	14,4	11,8	9,5	7,6	7,0	7,5	8,9	10,6	12,8	14,5	Ø	11,4

Rin of snä (mm)	17,4	18,1	22,1	35,1	54,0	56,6	59,5	50,5	45,5	37,2	24,8	24,0	Σ	444,8

Stünjen sanskiin (h/d)	10,6	10,1	8,7	7,3	5,6	4,7	5,0	6,1	7,1	8,4	9,3	9,4	Ø	7,7

Rindaar (d)	2,9	2,3	3,4	5,8	9,0	9,9	11,0	11,2	8,6	6,6	4,3	3,8	Σ	78,8

Efter: Vorlage:Bureau of Meteorology

Indialing faan Ferwalting[Bewerke | Kweltekst bewerke]

At bundeslun hee 70 Local Government Areas an ian Unincorporated Area (Unincorporated South Australia). Luke diar: List faan Local Government Areas uun South Australia.

Steeden[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Dön tjiin gratst steeden uun't bundeslun san:

#

Steed

Lidj (2016)^[2]

Koord

1

Adelaide

1.165.639

Adelaide

2

26.470

3

Mount Gambier

26.148

4

Whyalla

21.505

5

Murray Bridge

16.803

6

Mount Barker

16.630

7

Victor Harbor

15.267

8

Crafers-Bridgewater

15.127

9

Port Lincoln

14.062

10

Port Pirie

13.743

Histoore[Bewerke | Kweltekst bewerke]

A miast uurlidj faan South Australia san faan dönheer stamer: Adnyamathanha, Dieri, Kaurna, Maralinga Tjarutja, Ngarrindjeri an Narungga.

A eeg wurd tu iarst 1627 faan a holuners ütjfünjen. 1792 siild a fransuus d’Entrecasteaux üüb a wai efter Tasmaanien bi a eeg föörbi. Uun a juaren 1798 ap tu 1802 erforsket de britisk koptein Matthew Flinders a eeg grüntelk. Tu’t grünjleien faan en kolonii feerd oober iarst en ekspeditsion faan koptein Charles Sturt uun’t juar 1830, wat a Murray Struum faan at kwel ap tu a mös deelfoor.

Uun’t juar 1836 wurd South Australia do britisk kolonii an uun Kingscote üüb Kangaroo Island en iarst europeeisk siidlung grünjlaanjen. At besiidlung begand mä’t proklamatsion faan��t prowins 28. Deetsember 1836.

Politiik[Bewerke | Kweltekst bewerke]

South Australia hee sant 1857 en parlament. At parlament hee tau koomern: at House of Assembly (de naist koomer) an de Legislative Council (de iarst koomer). En nei parlament wurt arke fjauer juaren direkt faan't folk weelet.

A baas faan a bundesstoot as a premier-minister (üüb Ingels: premier). Peter Malinauskas (Australian Labour Party) wurt de nei premier-minister faan't bundeslun, efter at partei de 19. Mei 2022 at Bundeslunwool woon.

Auer dat South Australia dial faan en konstutsionel monarchii as, hee a bundesstoot en guwernöör, diar a köning of at köningin faan Austraalien fertreet.

Kwelen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

[1] Australia: South Australia, citypopulation.de

[2] Australia: South Australia, citypopulation.de

[1]